Bestyrelsesmøde den 21. august 2018

Referat

 

Dato: 21. august 2018

Tidspunkt: kl. 19.00 – ca 21.00

Sted: Karen Lisbeth, Møgelbjergvej 36 , Vodskov

Deltagere: Karen Lisbeth, Henrik, Allan R., Maj-Britt og Palle

Afbud : Trine, Jane

Dagsorden

1. Valg af referent.
Palle blev valgt

2. Nyt fra formanden.
Opdateret årshjul blev gennemgået og der blev taget beslutning om, at årshjulet fremover skal have sit eget punkt på dagsordenen.
Vi er blevet kontaktet af et nyt fys.team, der vil etablere sig i omegnen af Aalborg. Palle har haft et møde med dem og vist dem vore lokaler og de har fået et oplæg til en samarbejdsaftale.
Efter at der er blevet monteret vifter i loftet har der ikke været problemer med varmen i centret og solfilm på ruderne er derfor sat i bero.

3. Nyt fra kassereren.
Der er fint styr på økonomien og medlemsantallet er stabilt.

4. Nyt fra udstyrsudvalg.
Henrik og Allan arbejder på et forslag til nyt udstyr. Inden der tages beslutning om noget afholdes der møde med instruktørerne og hvis der er mulighed for det låner vi maskinerne/cykler inden der tages beslutning om køb.

5. Nyt fra instruktørudvalg.
Næsten alle instruktørerne har underskrevet de nye kontrakter, men der er stoppet 3 instruktører i sommerferien så vi skal gerne have fundet nogle flere snarest. Både i selve træningscentret og i spinning.

Der har været afholdt møde i spinninggruppen og der er lagt plan for afvikling af timer. Der vil pga. mangel på instruktører blive programsat virtuelle timer.
Tøjaftalen fra 2017/2018 fortsætter det næste år så der enten kan handles ved Sportigan i Hjallerup, som vi har en rabataftale med, eller ved alternative leverandører. Beløbet er det samme som sidste år.

6. Nyt fra sponsorudvalg.
Karen- Lisbeth har gentegnet næsten alle sponsorkontrakterne. Kontrakterne skal Trine have så hun kan følge op på betalinger.

7. Aktiviteter.
Der afholdes åbent hus, lørdag, den 22. september kl. 9.30 – 11.30. Palle sørger for annonce i Vodskov avis indeholdende ønske om flere instruktører.
Allan laver opslag til hjemmesiden og facebook angående nye spinning og trænings instruktører.
Henrik bestiller rengøring af maskinerne og hovedrengøring af hele centret til uge 42. Efter nøste bestyrelsesmøde udsendes mail angående dette til medlemmerne.

8. Eventuelt.
Intet

9. Næste møde.
Onsdag, den 3, oktober kl .19.00 ved Maj-Britt