VEDTÆGTER
for 
Vodskov Foreningsfitness

 

5 1. Navn og hiemsted.

Stk. 1: Foreningens navn er Vodskov Foreningsfitness.

Stk. 2: Foreningen har hjemsted i Vodskov Hallen, Brorsonsvej 3, 9310 Vodskov.

5 2. Formål

Stk. 1: Foreningens formål er:

  1. med udgangspunkt i aktiviteten og i det forpligtende fællesskab at styrke folkeoplysningen og dermed medlemmernes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet.
  2. at tilbyde foreningens medlemmer fleksible træningsmuligheder indenfor rammerne af fysisk træning tilpasset medlemmernes behov, og derved styrke sundhed og trivsel, herunder kulturelle arrangementer.

53. Medlemsforhold

Stk. 1: Medlemskab af foreningen er åben for alle, der accepterer at overholde de regler, der gælder for benyttelse af foreningens faciliteter, samt deltager i foreningens aktiviteter i øvrigt.

Stk. 2: Indmeldelse sker på foreningens indmeldelsesblanket. Medlemskabet er først gyldigt, når medlemmet har indbetalt kontingent. Kontingent er fastlagt af generalforsamlingen.

Stk. 3: Udmeldelse kan ske til kassereren med 3 måneders varsel. Ved udtræden af foreningen kan ikke gøres krav på nogen andel af foreningens formue, eller refusion af betalt kontingent.

5 4. Foreningens ledelsesform

Stk. 1: Foreningen ledes af en bestyrelse på op til 7 medlemmer, der vælges for 2 år af foreningens medlemmer på den årlige generalforsamling. I ulige år afgår 4 bestyrelsesmedlemmer og i lige år afgår 3 bestyrelsesmedlemmer.

Stk.2: I forbindelse med den stiftende generalforsamling afgøres ved lodtrækning, hvilke 3 bestyrelsesmedlemmer der er valgt for 1 år. Genvalg kan finde sted.

Stk. 3: Bestyrelsen leder foreningen i overensstemmelse med nærværende vedtægter og generalforsamlingens beslutninger.

Stk. 4: Senest 2 uger efter generalforsamlingens afholdelse konstituerer bestyrelsen sig med formand, næstformand, sekretær og kasserer. Alle tillidsposter gælder frem til næste generalforsamling. Hvert år vælges 2 bestyrelsessuppleanter for 1 år.

Bestyrelsen leder foreningens virksomhed og er beslutningsdygtig, når et flertal af bestyrelsens medlemmer er til stede. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Stk. 5: Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og kan nedsætte underudvalg og arbejdsgrupper til varetagelse af afgrænsede opgaver.

Stk. 6: Formanden — og i hans fravær næstformanden — indkalder og leder bestyrelsens møder. Indkaldelse sker skriftligt med angivelse af dagsorden, når formanden skønner det nødvendigt, eller mindst 3 medlemmer af bestyrelsen fremsætter ønske om det overfor formanden. I sådanne tilfælde afholdes mødet senest 2 uger efter anmodningen er kommet til formandens kundskab.

5 5. Generalforsamling

Stk. 1: Generalforsamlingen, der er foreningens øverste myndighed, afholdes hvert år inden udgangen af marts måned. Dagsordenen skal mindst indeholde følgende punkter:

  1. Valg af dirigent
  2. Formandens beretning
  3. Forelæggelse af det reviderede regnskab.
  4. Fastsættelse af kontingent
  5. Forelæggelse af det kommende års budget
  6. Indkomne forslag
  7. Valg af bestyrelsesmedlemmer
  8. Valg af bestyrelsessuppleanter
  9. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant
  10. Eventuelt

Stk. 2: Generalforsamlingen indkaldes af bestyrelsen med mindst 2 ugers varsel med angivelse af dagsorden, samt tid og sted. Indkaldelsen foregår via e-mail, eller via brev efter anmodning.

Stk. 3: Forslag der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være formanden i hænde 7 dage før afholdelse af generalforsamlingen. Forslagene skal fremsendes skriftligt.

Stk. 4: Forslag om vedtægtsændringer skal være formanden i hænde senest 2 uger før generalforsamlingen.

Stk. 5: Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der ikke må være medlem af bestyrelsen.

Stk. 6: Generalforsamlingen træffer en beslutning med simpelt flertal og ved håndsopretning. Skriftlig afstemning anvendes dog, når det begæres af blot én mødedeltager.

Stk. 7: Hvert medlem har 1 stemme. Der kan stemmes ved afgivelse af skriftlig fuldmagt. Intet medlem kan i alt råde over mere ned 3 stemmer.

5 6. Ekstraordinær generalforsamling

Stk. 1: Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når et flertal i bestyrelsen finder anledning dertil, eller når 1/3 af medlemmerne over for bestyrelsen skriftligt har fremsat begæring herom med angivelse af dagsorden. Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling følger bestemmelserne for indkaldelse til ordinær generalforsamling.

Stk. 2: Indkaldelsesfristen for en ekstraordinær generalforsamling er 2 uger.

5 7. Tegningsregler

Stk. 1: Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af formanden og 1 bestyrelsesmedlem Bestyrelsen kan ikke træffe økonomiske beslutninger, der overstiger den aktuelle foreningsformue.

5 8. Regnskab og økonomi

Stk. 1: Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.

Stk. 2: De på generalforsamlingen valgte revisorer reviderer af årets regnskab, således at dette foreligger senest 7 dage før den ordinære generalforsamlings afholdelse.

Stk. 3: Bestyrelsen er ansvarlig overfor generalforsamlingen for budget samt regnskaber.

Stk. 4: Foreningens regnskab føres af kassereren, der tillige fører foreningens medlemsregister.

5 9. Vedtægtsændringer

Stk. 1: Foreningens vedtægter kan kun ændres, såfremt 2/3 af de på generalforsamlingen fremmødte medlemmer stemmer herfor.

Stk. 2: Vedtægtsændringer træder i kraft med virkning fra den generalforsamling de vedtages på.

5 10. Foreningens opløsning

Stk. 1: Opløsning af foreningen kan kun finde sted med 2/3 flertal på to hinanden følgende generalforsamlinger, hvoraf den ene skal være ordinær.


Stk. 2: Foreningens formue skal i tilfælde af opløsning anvendes i overensstemmelse med de i 5 2 fastsatte formål eller til andre almennyttige formål. Beslutningen om den konkrete anvendelse af formuen træffes af den opløsende generalforsamling.

5 11. Datering

Således vedtaget på foreningens stiftende generalforsamling den

Dirigentens underskrift: